Magnetisme-forsøg

Forsøg #1

Formål:

I det første forsøg skulle vi finde ud af hvilke stoffer, der tiltrækkes af en magnet.
Vi testede:

• Jern
• Zink
• Bly
• Nikkel 
• Aluminium
• Plastik 
• Jern
• Kobber
• Messing

Af dem fandt vi ud af, at det kun var Jern og Nikkel, der kunne tiltrækkes af magneten. De øvrige stoffer er ikke magnetiske.




Forsøg #2

Formål:
I dette forsøg skulle vi finde ud af hvilke stoffer, der kan bryde et magnetfelt.

Forsøgsdesign:
Først satte vi en stangmagnet fast til et stativ. Så tog vi en papirklips og bandt den fast med noget snor, og så tapede vi snoren fast til bordet. Derved fik vi klipsen til at svæve, fordi den bliver tiltrukket af magneten. Snoren var dog så kort at klipsen ikke nåede helt op til magneten. Vi tog de forskellige stoffer ind mellem magneten og klipsen, for at se hvilke der kunne bryde magnetfeltet. Igen var det kun Jern og Nikkel som reagerede, de var de eneste som brød feltet og fik klipsen til at falde ned.

Forsøg #3

Formål:

I dette forsøg skulle vi finde ud af hvordan polerne bliver tiltrukket og frastødt af hinanden.  

Forsøgsdesign:

Vi tog 2 stangmagneter og satte den ene op som et kompas i et stativ som vist på billedet. Så førte vi den anden stangmagnet hen mod "kompasset". Vi fandt ud af at Nord og Nord frastøder hinanden, Syd og Syd frastøder også hinanden, mens Nord og Syd tiltrækker hinanden.

 

Forsøg #4

Formål:
Vi skulle undersøge 6 stænger af ukendt materiale og finde ud om de var magneter, af magnetisk materiale eller af  ikke magnetisk materiale. Vi skulle også bestemme magneternes poler.


Forsøgsdesign:
Ved hjælp af en stangmagnet målte vi for hver teststængerne, om de havde nordpol, sydpol, var magnetiske eller var ikke magnetiske i hver af enderne og på midten.

Her er et skema som viser resultaterne

	A	Midte	B
Stang 1	Ikke magnetisk	Ikke magnetisk	Ikke magnetisk
Stang 2	Nord	Ikke magnetisk	Syd
Stang 3	Magnetisk	Magnetisk	Magnetisk
Stang 4	Nord	Syd	Nord
Stang 5	Syd	Nord	Syd
Stang 6	Nord	Syd	Ikke magnetisk

Resultat af forsøget:

Stang 1 er af ikke magnetisk materiale.
Stang 2 er en stangmagnet.
Stang 3 er af magnetisk materiale, fx jern.
Stang 4 og stang 5 består begge af 2 stangmagneter i forlængelse af hinanden. I stang 4  vender sydpolerne mod midten, i stang 5 vender nordpolerne mod midten.
Stang 6 består af en stangmagnet og et stykke umagnetisk materiale.

Forsøg #5

Formål:

I dette forsøg skulle vi magnetisere en savklinge. 

Forsøgsdesign:

Først tog vi en normal savklinge, som ikke var magnetisk. Så gned vi en stangmagnet langs savklingen den samme vej et par gange for at magnetisere den. Vi påviste, at den var magnetisk ved at samle en klips op med den. Vi afmagnetiserede savklingen igen ved at slå den hårdt mod bordet et par gange. Derefter kunne den ikke samle klipsen op.

Forsøg #6


Formål:
At vise magnetfeltet omkring en strømførende ledning.


Forsøgsdesign:
Vi satte 4 kompas rundt om en lodret ledning, som var tilsluttet en slukket strømforsyning. Alle kompassene pegede mod nord, men da vi tændte for strømmen, dannede de en cirkel rundt om ledningen. Det viser, at de magnetiske feltlinjer ligger i cirkler rundt om ledningen.




Forsøg #7

Formål:
Vi skulle ved hjælp af jernspåner vise en stangmagnets magnetfelt.

Forsøgsdesign:
Vi lagde en stangmagnet på bordet og et stykke papir oven på den. Derefter dryssede vi jernspåner ud over papiret, og de dannede så stangmagnetens magnetfelt. Det er vist på billedet herunder.





Forsøg #8

Formål:
Vi skulle lave en elektromagnet af et jernsøm og en isoleret ledning.

Forsøgsdesign:
For at lave en elektromagnet skulle vi vikle ledningen rundt om sømmet. Så tilsluttede vi ledningen til en strømforsyning, og tændte så der gik strøm gennem ledningen. Vi viste, at elektromagneten var magnetisk ved at samle klips op med den. Derefter slukkede vi for strømmen, og den var ikke længere magnetisk.

Forsøg #9

Formål:

At magnetisere en kompasnål 50 gange og finde ud af hvor mange gange den henholdsvis bliver nord og syd.

Forsøgsdesign:
Vi magnetiserede en kompasnål ved at sætte den ind i en spole og tilslutte vekselstrøm til spolen. Derefter tog vi kompasnålen over til en anden kompasnål for at se om den frastødte nord eller syd. Dette gjorde vi 50 gange. Kompasnålen får poler efter feltlinjernes retning i spolen, og de skifter hele tiden ved vekselstrøm. Der er således lige stor sandsynlighed for, at det bliver en nordpol eller en sydpol. Vores resultat blev, at kompasnålen frastødte syd 25 gange og nord 25 gange, hvilket svarer præcist den teoretiske sandsynlighed.

Forsøg #10

Formål:

At finde ud af om det er sværrest at trække en jernstang fra en magnetkran med ens eller forskellige poler.

Forsøgsdesign:

I forsøget førte vi strøm igennem magnetkranens spoler, så de enten havde ensrettede poler eller modsatrettede poler. Igennem spolerne var der en u-jernkerne som vist på billedet. Vi satte en jernstang op til u-jernkernen og prøvede, hvor nemt det var at trække den væk igen. Først prøvede vi med ens poler, hvor det var meget nemt at hive jernstangen væk. Med forskellige poler sad de ekstremt godt sammen, og det var næsten umuligt at hive dem fra hinanden. Vi fandt altså ud af, at det er sværrest at trække en jernstang fra en magnetkran med forskellige poler.

Forsøg #11

Formål:

Nu skulle vi finde ud af, om en magnetkran med ens eller forskellige  poler kan løfte flest søm, og hvordan mønstret af søm ser ud på begge.

Forsøgsdesign:
Vi startede med ens poler, og så hvor mange den kunne bære. Derefter prøvede vi med forskellige poler og fandt ud af, at den kunne bære mange flere, hvilket også gav mening i forhold til forsøg#10.
For de ens poler var sømmenes mønster, at de bare hang ned i to grupper. For de forskellige poler var sømmenes mønster som en bue mellem de 2 poler.

Disse 2 billedder er lånt fra: enverdenaffysikkemi.blogspot.dk

Forsøg #12

Formål:

At undersøge galvanometerets udslag når det tilsluttes et batteri.

Forsøgsdesign:

Vi lavede galvanometeret med en spole og en galvanometer indsats (magnet med viser ophængt i lejer). Så satte vi to ledninger i henholdsvis spolens A og B punkt. Vi satte to krokodillenæb på ledningerne. Så satte vi næbene fast på et batteri. Først forbandt vi A med plus og B med minus, hvilket fik galvanometerets viser til gå mod venstre. Derefter satte vi A sammen med minus og B sammen med plus, hvilket fik viseren til at gå mod højre. 

Af dette forsøg lærte vi: Når der sendes strøm gennem spolen, virker den som en elektromagnet. Spolens nordpol tiltrækker sydpolen på visermagneten, og spolens sydpol tiltrækker visermagnetens nordpol, hvilket får viseren til at slå ud. Når strømen ændre retning, byttes der rundt på spolens syd- og nordpol, hvilket får viseren til at slå ud til den anden side. Galvanometeret bruges således til at måle strømmen, og hvilken retning strømmen har.

Forsøg #13

Formål:

At undersøge galvanometerets udslag ved den strøm der dannes ved henholdsvis at føre nord- og sydpolen af en stangmagnet op og ned i en spole.

Forsøgsdesign:

Vi forbandt galvanometeret til en spole som vist på figuren. Så førte vi nordpolen af en stangmagnet ned i spolen. Derved svingede galvanometerets viser mod højre. Derefter trak vi magneten op igen, hvorved galvanometeret svingede mod venstre. Derefter gjorde vi det samme bare med sydpolen af stangmagneten. Så svingede viseren først mod venstre og derefter mod højre. Til sidst satte vi magneten ned i spolen. Viseren slog ikke ud magneten var i spolen uden at bevæge sig.

Af dette forsøg har vi lært, at en nordpol som føres ned i en spole, og en sydpol som trækkes op af en spole danner en strøm med samme retning. Og omvendt.